Letbaner.DK
 
Første letbanetog til Danmark
Nyhed 00517  


Letbane 001 ruller ned på danske skinner d. 23.06.16. Foto: Aarhus Letbane

 

Første letbanetog til Danmark

 
04.08.16
Der blev skrevet danmarkshistorie, da en blokvogn d. 22. juni 2016 rullede ind i Aarhus.

På blokvognen stod landets første letbanetog, der nu har taget plads i Aarhus Letbanes nye værksted i banegraven.

Letbanetog nr. 001, der nu er kommet til Danmark, har allerede kørt adskillige ture på producenten Stadlers testanlæg i Velten lidt uden for Berlin.

Og fra sensommeren vil toget i første omgang blive skubbet rundt på skinnerne i Aarhus, indtil kørestrømmen er etableret, så det kan testes med el.
 


Letbane 001 på grænsen i Frøslev d. 22.06.16. Foto: Torben Liebst

 

Præsenteret for pressen

Præsentationen af Danmarks første letbane foregik d. 23. juni 2016 kl. 8.00 ved Letbanens nye værksted og Kontrolcenter.

Pressen og en del andre inviterede var mødt op for at overvære at toget blev sat på skinner. Claus Rehfeld Moshøj, direktør i Aarhus Letbane I/S, holdt en kort tale og overlod derefter scenen til leverandøren Stadlers folk, der uden problemer fik lempet vognen ned på sporet og ind i den nye værkstedshal.

Derefter var der mulighed for at se vognen nærmere an, men gæsterne måtte nøjes med at kikke ind ad dørene. Det skyldtes at vognen endnu ikke var formeldt overdraget til Aarhus Letbane, og derfor stadig hørte under Stadlers ansvar.

Stemningen var høj hos alle parter, men også lidt andægtig. Alle følte det var en stor dag for den kollektive trafik. Selv Danmarks Radio var mødt op for at lave en direkte sending til DR2 Morgen. (Se link til højre).
 


Letbane 001 på vej ad E45 gennem Jylland d. 22.06.16. Foto: Torben Liebst

 

Toget lever op til de høje ambitioner

Stadler er langt med produktionen af de øvrige 25 togsæt, som vil blive leveret løbende frem mod sommeren 2017.

En af dem, der allerede har været med om bord i Danmarks første letbanetog, er netop Claus Rehfeld Moshøj.
 

Hvordan var den at køre i?

"Første tur var selvfølgelig en stor oplevelse. Der er tale om letbanetog af en meget høj kvalitet, som fuldt ud lever op til vores høje ambitioner for både funktion og design. Vi er meget tilfredse med det arbejde, Stadler udfører, og vi glæder os til at præsentere letbanen for østjyderne i 2017", svarede Claus Rehfeld Moshøj.


Letbane 001 på Ringvejen i Aarhus d. 22.06.16.
Foto: Torben Liebst

 

De i alt 26 letbanetog til Aarhus Letbane er produceret ud fra velkendt opskrift og fordelt på to typer:
 

14 sporvogne af typen Variobahn

Sporvognen Variobahn, som Stadler producerer i Berlin, er 32 meter lang, har en topfart på 80 km/t og vil primært køre på den nye strækning via Skejby og på strækningen Aarhus-Odder. Togsættet har seks dobbeltdøre og to enkeltdøre, så et større antal passagerer hurtigt kan komme ind og ud.
 

12 sporvognstog af typen Tango

Stadler producerer sporvognstoget Tango i den schweiziske by Altenrhein. Togsættet, som er 39 meter langt og kan køre op til 100 km/t, skal især betjene den længere strækning Aarhus-Grenaa, hvor den yderste del af strækningen nu også opgraderes til 100 km/t.

Begge typer er produceret ud fra en velkendt opskrift. Variobahn kører i forvejen i byer som Bergen og Croydon, mens Tango blandt andet betjener borgerne i Lyon og Stuttgart. I Bergen er successen så stor at man allerede arbejder på at forlænge alle togsæt, hvilket også er en mulighed i Aarhus.

"Det er vigtigt for os, at vi køber velafprøvede letbanetog af en producent, som kun bruger materialer af høj kvalitet. Det gør indkøbsprisen lidt højere, men vi forventer, at de samlede levetidsomkostninger bliver lavere", siger Claus Rehfeld Moshøj.
 


Letbane 001 i sving på Søren Frichs Vej i Aarhus d. 22.06.16. Foto: Aarhus Letbane

 


Glad leverandør og direktør d. 23.06.16.
Foto: Helge Bay

 
De 26 tog koster ialt 773 mio. kr.
I gennemsnit 30 mio. kr./stk.

 
/HB /NW - kilde Aarhus Letbane,
Fotos: Aarhus Letbane (Jens Hasse), Torben Liebst og Helge Bay

 


Relaterede nyheder:

Danmarks første letbanetog sat på skinner i Aarhus - YouTube

(Aarhus 23.06.16)

Designet på Aarhus Letbane

Danmarks første letbanetog er designet i et internationalt kreativt samarbejde. (08.08.16)

I Aarhus lægges nu skinner i centrale vejkryds

D. 8/4 begyndte arbejdet med at lægge skinner i nogle af Aarhus' mest trafikerede vejkryds. (12.04.16)

Første betonspor støbes i Aarhus

45 år efter den sidste sporvogn kørte i remisen, anlægges de første skinner til letbanen i det centrale Aarhus. (15.02.16)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.
   
 
 

Læs mere her:

Så er første letbanetog ankommet til Aarhus
(Aarhus 24.06.16)
Det første letbanetog: Smuk som en sommernat
(Aarhus 24.06.16)
Stort kryds i Aarhus rammes af letbane-arbejde (TV2 Aarhus 24.06.16)
Første sporvogn i Danmark siden 1972 (DR2 Morgen 23.06.16)
Første letbane-tog er kommet på skinner (TV2 Aarhus 23.06.16)
Letbanen 001
Første letbanetog har meldt sin ankomst

(Aarhus 23.06.16)
Danmarks første letbane blev vist frem
(DR.dk 23.06.16)
Letbaneskinner bliver lagt ned ved Ringvejen
(Aarhus 22.06.16)
Sidste sommer med Aarhus Nærbane
(Odder 22.06.16)
Intet er som duften af spritny sporvogn
(Ingeniøren 21.06.16)
Danmarks første letbane kører om et år.
(Ingeniøren 20.06.16)
Aarhus Letbane Nyheder


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold