Letbaner.DK
 
Region Hovedstad om letbaner
Nyhed 00542  
Forside
Nyheder
Udland
TV & video
Hvad er letbaner?
Link
Om foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkiv
Tilbage
Næste

Region Hovedstad om letbaner


Jens Mandrup fortalte om Regionens ønsker til letbaner. Herover ses interview efter info-mødet hos Letbaner.DK, d. 19.04.2017.

Region Hovedstad om letbaner

 
19.04.17 (publ. 31.08.17)
Region Hovedstaden, ved formand for Miljø- og Teknikudvalget Jens Mandrup, fortalte om regionens ønsker til letbaner. Herover kan ses interview efter info-mødet hos Letbaner.DK d. 19/4-2017 i Valby.

Region Hovedstaden er en af de 13 parter, der ejer den nye letbane på Ring 3. Letbanen har sit eget selskab - Hovedstadens Letbane I/S. Det er det selskab, som skal bygge og drive letbanen

Letbanen kommer til at forbinde fem S-togslinier, adskillige uddannelsesinstitutioner, herunder DTU samt to store hospitaler: Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Den vil sikre bedre transportmuligheder for pendlere til arbejde, uddannelsessøgende, fritids- og ærinderejser, samt ikke mindst patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalerne.

Jens Mandrup gennemgik Ring 3 projektets status med planer og politiske afhængigheder og spørgelysten var stor. Han vurderede at projektet nu er meget tæt på punktet for "no return". (Se præsentation i link til højre).

 
Flere letbaner?

Han kom også ind på Regionens ønsker til flere letbaner i Hovedstadsregionen. Indtil videre er der kun én linje i spil, nemlig fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg og Frederikssundsvej til Nørrebro Metrostation. Denne linje undersøges stadig af Københavns Kommune, men desværre kom man for sent igang.

Transportministeren proklamerede allerede for et år siden, at der ikke var flere penge til letbaner! En beslutning der også ramte eksisterende letbaneprojekter: Aalborg letbane, samt etape 2 i både Aarhus og Odense.

Jens Mandrup lagde ikke skjul på at Region Hovedstad gerne så mange flere planer om letbaner i Storkøbenhavn. I 2013 udgav Regionen i samarbejde med DTU i Lyngby en Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen, med forslag til relevante letbanelinjer (se link til højre). Desværre har Regionen selv kun ganske få midler til kollektiv transport og kan således ikke støtte nye letbanelinjer på samme måde som staten kan.


Jens Mandrup præsenterede Region Hovedstads letbaneforslag på mødet. Foto: Torben Liebst

 

 
/HB /NW

 


Relaterede nyheder:

Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen Øverst til venstre.
   
 

Læs Analyse her:

Præsentation
(April 2017, 1Mb)
Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen
(Marts 2013, 6Mb)


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold