Letbaner.DK
 
Odense Letbane ønsker nye større tog
Nyhed 00678  
Forside
Nyheder
Klip fra Pressen
DERFOR Letbaner
I Danmark
I Udlandet
Hvad er Letbaner
Videoer
Link
Foreningen
Kontakt
Støttemedlemmer
Arkivet
Tilbage
Næste

Odenses måske kommende linjenet, Kilde: Odense Kommune

 

Odense Letbane ønsker nye større tog

 
24.02.26

Borgmesteren kalder det rettidig omhu og peger på en løsning, der både kan øge kapaciteten og dæmpe støjen.

 
I et Facebook-opslag kalder Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S) den nuværende linje for en passagersucces, og anerkender, at nogle afgange er pressede. Han skriver:

 
Kære alle

 
Odense Letbane er inde i en rigtig god udvikling - og skal udvides med en ny etape. Samtidig er den nuværende linje 1 blevet en passagersucces. Endda i et omfang, hvor det på nogle afgange kan svært at finde plads til alle passagerne.

Derfor skal vi have købt flere letbane-tog - både til vores nuværende linje 1 og til udvidelsen med linje 2 og måske også linje 3. Det er helt som planlagt. Nu har Odense Letbane gjort os klogere på, hvilke muligheder vi har - og ikke har.

Ny EU-regulering gør, at de 30-meter tog, vi har i dag og har planlagt efter - både til linje 1 og til linje 2 - ikke kan skaffes. Så Odense Letbane kan ikke bruge den option, de har hos producenten. De nuværende togsæt produceres ikke længere.

På den ene side gør det prisen dyrere, da Odense Letbane ikke kan benytte den billige option, de havde i kontrakten. På den anden side, så giver det nogle åbenlyse muligheder ved ikke at været bundet til de gamle tog og teknologier.

Der er nemlig sket meget siden vi fik leveret de første letbanetog i 2020. Letbaner er i rivende udvikling verden over. Der findes fx mere støjsvage modeller - end dem, der kører i Odense i dag. Og vi kan indkøbe 40-meter tog, der har væsentligt større kapacitet pr. afgang.

Alle letbanestationerne er allerede bygget, så de kan håndtere længere tog.

 
OUH åbner snart

Jeg vil gerne tage jer med i nogle af overvejelserne bag, hvorfor vi skal indkøbe nye tog og hvilke fordele, de har med sig:

Lige om lidt åbner det nye OUH. Prognosen siger at dette alene vil øge antallet af passagerer med 7%. Sammen den den nuværende passagerfremgang, så kan det komme til at sætte kvaliteten af den nuværende linje 1 under pres. Læg dertil at Odense i disse år vokser sig større og større - både i antal arbejdspladser, turister og indbyggere.

Ligesom vi har store ambitioner for fremtiden med 30.000 nye arbejdspladser og mere end 20.000 nye indbyggere frem mod 2035.

 
Antallet af biler vil stige uden

Når byen vokser, så kræver det investeringer i den kollektive trafik. Ellers sander vores veje til i trængsel, fordi der er en grænse for, hvor mange biler en storby i vækst kan håndtere. Flere skal bruge den kollektive trafik eller cyklen, så der er plads på vejene til dem, der ikke har et godt alternativ til bilen.

I denne plan er letbanen rygraden - sammen med et udbygget A-bus net, opgradering af svendborgbanen og vestfynbanen (Det fynske s-tog) og markant flere og bedre togafgange til hovedstadsområdet og Vestdanmark, som ruller fra næste år.

Undersøgelser viser, at mere end hver fjerde passager i letbanen har ladet bilen stå, fordi de har adgang til letbanen. A-busserne har også passager-fremgang.

 
Flere linjer

For det tredje bliver det nødvendigt med helt nye tog til udvidelsen af letbanen med linje 2 til Seden - og måske linje 3 fra Seden til Hjallese Station.

Udover at der skal anlægges nye spor til Seden, så kræver det narturligvis også, at vi skal indkøbe flere letbane-tog til at betjene de nye linjer, ligesom værksteds- og servicefaciliteter skal tilpasses og udbygges til den nye type tog, som indkøbes.

 
Flere og større tog

Det handler om at fremtidssikre fremkommeligheden i Odense. Det kræver kvalitet. De nye 40-meter tog kan løse presset fra de mange passagere i myldretiden, og samtidig støjer de mindre. Det synes jeg er attraktivt.

Det vil også give mulighed for flere afgange, så der kommer et tog hvert 6 minut. I dag er der 7 1/2 minut mellem afgangene.

En fremtidsinvestering i flere tog inden for overskuelig tid er med andre ord rettidig omhu. Det er også mest økonomisk ansvarligt. En beslutning om at indkøbe nye tog til vores eksisterende linje samtidig med at indkøbe til linje 2 og evt. 3 vil give den bedste pris.

Jeg glæder mig til at vi får alle tallene på borden, så vi politisk kan træffe den rigtige beslutning inden sommerferien.

God dag til jer alle, slutter borgmester Peter Rahbæk Juhl.

 
/HB - kilde facebook og Fyens
 


Odense Letbane overfor Odense Banegård Center, OBC.  Foto: Letbaner.dk

 

 

Se også:

Passagersucces presser letbanen: Nu vil borgmesteren købe nye og større tog (Odense 24.02.26)
 
 

Andre nyheder:

Aarhus Letbane – Etape 2 til Brabrand

Aarhus Byråd har i 2025 besluttet, at etape 2 fra Spanien til Brabrand skal anlægges som letbane og ikke som BRT-bus. Læs her om banens forløb. (21.02.26)

Odense letbane som rullende kunstværk

På initiativ af Kunstmuseum Brandts har kunstneren HuskMitNavn udsmykket to af letbanens togsæt. (13.02.26)
Gå til menuen i toppen

Til top

Læs mere fra menuen øverst til venstre.


 
Copyright © Letbaner.DK
Forbehold